Skovlandbruget humlebækgård

Humlebækgård er under opstart og information opdaters løbende

På Køge Fælles Jord har vi længe drømt om at kunne udvide dyrkningsarealet til en størrelse, hvor vi begynder at kalde det et landbrug. I et samarbejde med Planetary Impact Ventures er denne drøm blevet en realitet.

Køge Fælles Jord opstarter 22 ha. økologisk regenerativt skovlandbrug i 2026.

Planetary Impact Ventures har købt Humlebækgård (Egøjebyvej 4, Køge) og deler Køge Fælles Jord’s ønske om, at transformere vores fødevaresystem og regenerere jorden. Køge Fælles Jord forpagter både gården og den tilhørende jord. Vi planlægger at opstarte en forening med småerhverv og omlægge jorden til permakulturel, økologisk og regenerativt skovlandbrug. Planen for de 22 ha. er på nuværende tidspunkt at etablere en grøntsagsproduktion, en nøddesavanne med spise kastanje og valnødder, en frugtplantage, samt holistisk afgræsning med høns, får og kvæg.

Vi overtager gården 1. april 2026 og overtager jorden etapevis, så vi stille og roligt kan gå til opgaven.

Teamet er ikke komplet endnu, så hvis du går med en drøm om et større regenerativt, permakulturelt skovlandbrug, så kontakt os endelig. Vi har brug for folk, som har lyst til at gå hele vejen. Folk som har lyst til at leve på en ny måde i kontakt med naturen og jorden hver dag. Vi skal eksperimentere med en fødevareproduktion, som efterligner naturens egne økosystemer. Skovlandbruget på Humlebækgård bliver med tiden natur og fødevareproduktion i ét, med formålet om at øge biodiversitet, kulstoflagring og vandretension.

  • En gruppe af folk knyttet til Haverne og Tiny Varigheden på Køge Fælles Jord har taget initiativ til samarbejdet med Planetary Impact Ventures og opstarten af Humlebækgård.

    Foreningen Humlebækgård er under udvikling og derfor er hverken bestyrelse eller medlemmer fastsat endnu. Er du interesseret i at være med? Se mere under Kontakt.

  • Planetary Impact Ventures har investeret i gården. Køge Fælles Jord lejer gården og forpagter den tilhørende jord af Planetary Impact Ventures. Vi arbejder sammen i et tæt samarbejde med en vision om et økologisk regenerativt dyrknings- og fødevaresystem. Du kan læse mere om vores samarbejdspartnere på deres hjemmeside: https://www.planetary.dk/

  • Er du interesseret i at være med i udviklingen, ønsker at bo på gården, og/eller har en drøm om at være en del af dyrkningssystemet, så kontakt Else Nissen på 26145152 eller Marianne Mark på 29339978

  • Medlemmer af Køge Fælles Jord kan komme på rundvisning på gården og høre om de eksisterende planer den 8. april 2026 kl. 9:00 - 10:30.

  • Den 20 Juni 2026 holder vi Åbent Hus på Køge Fælles Jord - i den forbindelse vil der være rundvisning på Humlebækgård for alle interesserede.

Designudkast over dyrkningssystemet på Humlebækgård
Dyrkningsdesignet kommer til at ændre sig i takt med at vi finder dem der skal bo på gården og dyrke jorden.