Tiny Varigheden
På Køge Fælles Jord
ANSøg som beboer
ÅBEN ANSØGNINGSRUNDE!
Vi har en byggegrund tilbage!
I Tiny Varigheden søger vi nye beboere. Vi søger personer, der brænder for at bygge og designe sit eget bæredygtige tiny house og være med til at vise, at selvom man bor småt, kan man sagtens bo godt – uden at fylde eller forbruge mere end planeten kan holde til. Så hvis det at bygge bæredygtigt og ressourcebesparende, regenerativ dyrkning af vores mad, sociokratisk organisering i et inspirerende fællesskab og stor åbenhed overfor omverdenen rykker i dig – så læs om vores ansøgningsprocedure her: Ansøgningsprocedure_TinyVarigheden.pdf eller skriv til Tue Sanggaard på salatmuffe@gmail.com for yderligere info.
Vi har ikke krav til køn, alder eller single/par – pt er vi 20 voksne i alderen 27 til 73, 2 børn og 1 baby på vej – så bare skriv, vi ser frem til at høre fra dig/jer.
beboergruppen
Beboergruppen består af 15 husstande, med tilsammen 25 voksne og 2 børn.
Vi er en godt blandet gruppe med det tilfælles at ville leve og bo mere bæredygtigt og demonstrere at man kan bo sundt, godt og flot selv om man bor småt og fører en kulstoflagrende livsstil.
Vi bringer alle vores forskellige kompetencer og erfaringer ind i gruppen. Nogle har selv bygget lavenergihus før, og de fleste har deltaget i kurser i bæredygtigt byggeri. Nogle har erfaring som underviser indenfor permakultur, sankning og flerårige grøntsager. Flere af os har en naturvidenskabelig baggrund, og mange er engageret i socialt arbejde. Alle har noget væsentligt at byde ind med ift. at gøre visionen til virkelighed og få det høje ambitionsniveau til at blive en realitet.