
Samarbejdspartnere
Køge fælles jord
Haverne
Permakultur Danmark
Grøn Omstilling, & Det Grønne Hus, Køge Kommune
Birkely, Køge Kommune
ITC, Køge
Jobcentret, Køge
Diverse grønne interesse- & græsrods-organisationer
Tiny varigheden
Et af husene i Tiny Varigheden er et eksempelbyggeri under Realdania og Villum fondens projekt “Boligbyggeri fra 4 til 1 planet”. Huset og området er designet af Vandkunsten.
Grøn Omstilling, Køge kommune understøtter Tiny Varigheden med måleinstrumenter i de enkelte huse, så der kan skabes empiri for tinyhuses indeklima og fugt i åndbare konstruktioner. Der er også givet tilskud til formidling af den opsamlede viden og offentliggørelse af blueprints for nogle af områdets tinyhuse.
Teknologisk institut analyserer måleinstrumenternes data, så de kan blive til brugbar viden for interesserede aktører.
BUILD har samarbejdet med Tiny Varigheden omkring tillægget til bygningsreglementet og Tiny Varigheden har deltaget i forskellige forskningsprojekter og viser jævnligt studerende rundt.
DBI og Tiny Varigheden har samarbejdet omkring indikative test af biobaserede materialers brandegenskaber.
tak til vores sponsorer!
Boligfonden Kuben har anerkendt vores indsats for at vise nye måder at bygge og bo på
I Tiny Varigheden, bygger vi med genbrugs- og biogene materialer og vi bygger langt færre m2 pr person
Det har Kuben anerkendt ved at bevillige 200.000,- over to omgange til vores boliglaboratorium Tiny Varigheden på Køge Fælles Jord.
https://www.boligfondenkuben.dk/
I Tiny Varigheden vil vi måle på indeklima, fugt, energiforbrug etc. Det vil vi gøre i et tæt samarbejde med Teknologisk institut, således at resultaterne af målingerne efterfølgende bliver analyseret og formidlet ud til omverdenen.
Vi vil hermed gerne varmt takke Boligfonden Kuben for donationen, som vil blive anvendt til ovennævnte projekt i vores fællesskab.
FLSmidth har støttet Tiny Varigheden med midler til beplantet filteranlæg til rensning af gråt spildevand. Vi takker mange gange for denne anerkendelse af den innovation der ligger i at tænke levemåder på en ny måde.
I Tiny Varigheden, er vi ikke koblet på fælleskloak og vi må derfor komme frem til innovative miljøvenlige løsninger. Tiny Varighedens grå spildevand (bad og vask) håndteres lokalt i et beplantet filteranlæg fra Kilian Water inden det ledes videre til en faskine og gives tilbage til det naturlige kredsløb.
FLSmidth & Co A/S Donation Fund har doneret 200.000,- til netop dette anlæg. Vi takker mange gange for denne donation.